skip to Main Content

EMDR er en psykoterapeutisk teknik, der på en skånsom men yderst effektiv måde kan forløse gamle chok og traumer. Psykoterapi med EMDR er altså en hjælp til at få fortiden til at forblive fortid, så du bedre kan forholde dig til det, der sker i dit liv lige nu.
(EMDR står for Eye Movement Desensitization and Reprocessing)

HVORDAN FOREGÅR PSYKOTERAPI MED EMDR?

Jeg bruger EMDR-behandling der, hvor det giver mening, og altid som en del af en psykoterapeutisk eller hypnoterapeutisk forløb.

Det fungerer på den måde, at jeg beder dig tænke på den negative oplevelse, der var årsagen til dit traume. Når du har hentet oplevelsen frem i din bevidsthed og i din krop, vil jeg bede dig om, at lade dine øjne følge mine fingre, som bevæger sig vandret fra højre mod venstre.

Dette gentages en del gange afbrudt af små pauser, hvori jeg vil bede dig fortælle, om hvilke følelser, billeder, tanker eller fornemmelser, der dukker op hos dig. Med den tilbagemelding fra dig, vil jeg kunne sætte retning i EMDR-behandlingen, så forløsning af den negative oplevelse kan finde sted.

Det kan være nødvendigt at foretage EMDR behandlingen ad flere gange.

HVAD BRUGES EMDR TIL?

Traumer og chok kan komme til dig i forbindelse med for eksempel skilsmisse, fyring, svigt, mobning, ulykke eller sygdom hos dig selv eller hos en af dine kære. Det er desværre kun de færreste mennesker, der kan spurte lykkeligt gennem livet uden at skulle opleve bare én af disse situationer.

Har du været udsat for voldsom stress, chok eller traume, er den negative oplevelse lagret i dit sind og i din krop. Lugte, lyde, billeder og kropsfornemmelser fra hændelsen vil have sat aftryk i dig.

Næste gang du lugter, ser eller mærker noget, der minder lidt om det tidligere, vil den gamle negative oplevelse igen dukke op til overfladen. Det kan give dig fysiske reaktioner eller symptomer som angst, mareridt, lavt selvværd m.m. Selv mange år efter.

Psykoterapi med EMDR bruges til at forløse disse chok og traumer, men er også særdeles virkningsfuld til behandling af PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder). EMDR er faktisk anerkendt hertil af WHO.

Psykoterapi Med EMDR
Back To Top