Skip to content
Læs Mere Om Sundhed

I min klinik har jeg fokus på det hele menneske. Derfor bekymrer jeg mig om din mentale sundhed. Når du har en god mental sundhed, er der nemlig balance mellem din krop, dit sind og dine følelser. Mens ubalance betyder dårlig mental sundhed. Af den grund stiller jeg ofte min klienter spørgsmålet: ”Hvad mærker du i din krop?”

Din krop afspejler dit sind

Bøvler du med noget i din krop, kan det hænge sammen med en sindsmæssig udfordring. Negative overbevisninger og destruktive følelser som for eksempel angst, vrede og jalousi kan holde dig fanget og gøre dig fysisk utilpas eller syg.

Lyder det underligt? Så lad mig prøve at give dig et par eksempler, som de fleste af os kan nikke genkendende til:

  • Du står i en situation, hvor du skal præstere, og hvor du bekymrer dig om andres vurdering af dig. Du får kropssved.
  • Du oplever noget, som du synes er ulækkert eller meget ubehageligt. Din krop reagerer ved at give dig kvalme, ondt i maven eller dårlig mave.
mental sundhed Toft Hypnose & Psykoterapi

Har du en god mental sundhed?

Ved at lære at lytte til din krop vil du opdage, hvordan alting hænger sammen – mentalt, fysisk og psykisk. Og du vil begynde at reflektere mere bevidst over, hvad der eventuelt kan ligge bag problemer, ubalancer og sygdomme. Du vil opdage, at du selv kan gøre noget for at opnå/bevare et godt helbred og en større livskvalitet.

Jeg har erfaring i at kunne afkode kroppens hemmelige sprog – det der afspejler sig i din krop, og som kan skyldes følelsesmæssige ubalancer. Jeg har lært det via mine uddannelser. Og jeg har brugt min viden om sammenhængen mellem krop, følelser og sind i min praksis gennem mange år.

Vil du have en god mental sundhed?

Jeg er ikke læge, og min behandling vil aldrig kunne erstatte en konsultation hos din læge! Jeg er heller ikke kropsterapeut og arbejder ikke med mine klienters fysik!

Jeg arbejder udelukkende med det psykiske. Og der kan de symptomer, du mærker i din krop, give mig ledetråde, der afslører hvilke blokeringer, du har i det psykiske.

Er du blevet nysgerrig på flere sammenhænge mellem det mentale, det psykiske og det fysiske? – så kontakt mig eller book en tid og forbered dig på en øjenåbner.

ANDRE BEHANDLINGER

Back To Top